Albani Bryggerierne
Schiotz
Albanis grundlægger

Theodor Schiøtz

Lud­vig Theo­dor Schi­øtz (1821-1900) blev født på Bog­næs­gård ved Roskil­de og fik ef­ter sin kon­fir­ma­tion plads som di­scipel på apo­te­ket i Fre­de­riks­sund fra 1836. I 1841 fort­sat­te han ud­dan­nel­sen på Va­j­sen­hus-apo­te­ket i Kø­ben­havn, og i april 1844 fik han ek­sa­men som far­ma­ceut med første­ka­rak­ter. I de føl­gen­de år ar­bej­de­de han på apo­te­ker i ho­ved­stads­om­rå­det – kun af­brudt af nog­le må­ne­ders del­ta­gel­se i tre­år­skri­gen som fri­vil­lig.

I 1851 skif­te­de Th. Schi­øtz spor og fik an­sæt­tel­se som højsko­le­læ­rer i Rød­ding, hvor han un­der­vi­ste i fag som kemi, jord­bundslæ­re og zoo­lo­gi, og hvor han bl.a. også på­be­gynd­te en plan­tesko­le. Ef­ter knap fem år på højsko­len vend­te Schi­øtz for en kort stund til­ba­ge til far­ma­ci­ens ver­den, men fik så ar­bej­de hos bryg­ger J.C. Ja­cob­sen på det ret ny­an­lag­te bryg­ge­ri, Carls­berg, i Val­by.Schi­øtz hav­de ved den­ne tid også pla­ner om at an­læg­ge et bryg­ge­ri i Flens­borg, men i ste­det kom han – for­ment­lig gen­nem sin ven, Oden­se­a­po­te­ke­ren Gu­stav Lo­tze – i for­bin­del­se med to unge for­ret­nings­folk, der hav­de pla­ner om at op­ret­te et nyt bryg­ge­ri i Oden­se.

Bryggeriet

Dis­se to unge for­ret­nings­folk, Edv. Es­mann og Jo­han Fre­de­rik Ras­mus­sen, an­sat­te nu Schi­øtz som bryg­ge­ri­in­spek­tør med til­træ­den den 2. april 1859, og den tek­nisk kyn­di­ge Schi­øtz var her­ef­ter med til at ud­for­me de kon­kre­te pla­ner for op­fø­rel­sen af Al­ba­ni­bryg­ge­ri­et, der sat­te pro­duk­tio­nen i gang 7. novem­ber sam­me år.

I de føl­gen­de år frem til 1889 var Th. Schi­øtz bryg­ge­ri­ets ube­strid­te og dyg­ti­ge første­mand, og ef­ter om­dan­nel­sen af bryg­ge­ri­et til et ak­tie­sel­skab i 1868 blev Schi­øtz selv me­de­jer af det­te. En del af Schi­øtz’ af­løn­ning be­stod i en an­del af bryg­ge­ri­ets over­skud, og sam­men med ak­tieud­byt­tet sik­re­de det ham i de føl­gen­de år en stor ind­komst. I 1879 var han li­ge­frem by­ens stør­ste skat­tey­der med en ind­komst på om­kring 40.000 kr.

Fra 1865 var han med­lem af det ny­op­ret­te­de fors­køn­nel­ses­ud­valg, og han ud­fol­de­de også sto­re an­stren­gel­ser for at frem­me nye plant­nin­ger i Fru­ens Bøge. Ef­ter hans død hædre­de Oden­se Kom­mu­ne hans min­de ved et rej­se en min­de­sten på Lær­ke­høj i sko­ven tæt på Fru­ens Bøge Sta­tion.