I ÅR ER DET 160 ÅR SIDEN, AT THEODOR LUDVIG SCHIØTZ GRUNDLAGDE ALBANI OG SATTE DEN FØRSTE BRYG OVER.
160 år skal selvfølgelig fejres og vi gør det, traditionen tro, selvfølgelig med en jubilæumsøl. Som noget helt nyt har vi valgt at invitere indenfor i bryggeriet, så du får mulighed for at følge hele processen med hvordan en jubilæumsøl bliver til.
Albani 160 års jubilæum
en jubilæumsbryg bliver til
I ÅR ER DET 160 ÅR SIDEN, AT THEODOR LUDVIG SCHIØTZ GRUNDLAGDE ALBANI OG SATTE DEN FØRSTE BRYG OVER.
160 år skal selvfølgelig fejres og vi gør det, traditionen tro, selvfølgelig med en jubilæumsøl. Som noget helt nyt har vi valgt at invitere indenfor i bryggeriet, så du får mulighed for at følge hele processen med hvordan en jubilæumsøl bliver til.
12 nedslag i albanis historie
Vi har fundet 12 historiske billeder i arkiverne, der viser Albanis udvikling siden 1859.
Klik på billedet og få baggrundshistorien.
et fynsk fyrtårn fylder rundt
Albani Bryggerierne har 160 års jubilæum i 2019 og det skal selvfølgelig fejres!
Albani har, siden sin grundlæggelse i 1859, været en stor og betydningsfuld del af Fyn og fynboerne. Dels gennem den daglige omgang med produkterne, men også i den aktive deltagelse, Albani har i den fynske kultur.
Det er en del af Albanis DNA at bidrage til udviklingen af det kulturliv der udspiller sig på Fyn og det har det været siden Ludvig Theodor Schiøtz satte den første bryg over den 7. november 1859. Sammen med fynboerne sætter vi en ny bryg over og lader os, over hele brygperioden, inspirere af vores arv og historie.
SÆT KRYDS I KALENDEREN DEN 11. APRIL, NÅR VI SKAL SMAGE PÅ JUBILÆUMSBRYGGEN!
Albani Bryggeri 1861
Anlagt i byens sydlige udkant langs Albanigade og tæt på åens rindende, kolde vand. I baggrunden ses Frederiksgade.
Albani Bryggeri 1893
Grundlæggeren Theodor Schiøtz og bryggeriets medarbejdere i gården på Albani.
Flaskeskylning, Albani 1910
Indretningen viser, allerede på det tidspunkt, en høj grad af mekanisering.
Lagerkælderen, Albani 1920
Der var fuld gang i bryggeriet og i kælderen under bryggeriet opnåede man de bedste betingelser for lagring og opbevaring af øllet, inden distribution.
Bryggerheste og ølkusk, Albani 1930
Ølkusken og bryggerhesten var ikke et sjældent syn i Odenses gader i 1930. I løbet af 1940’erne blev hestevognen udfaset med en motoriseret vognpark.
Tapperiet, Albani 1930
I starten af 1900-tallet begyndte automatiseringen på Albani og tapperiet var fuldt mekanisk allerede i 1919.
Aftapning af most, Albani 1938
Æblemost var et stort hit på Albani og her er medarbejderne igang med at hælde mosten på flasker.
Bryggeriarbejder vender malt, Albani 1940
Temperaturen kunne nå helt op på 100 graders varme, når malten, over 48 timer, blev gennemstrømmet af opvarmet luft.
Albani ølkusk i Tværgade 1950
En ølkusk i gang med dagens arbejde, og det var ikke for slapsvanse! Trækassen var tung og rummede, i modsætning til nutidens plastickasser, 50 pilsnere i glasflasker.
Baneterrænet i Odense 1951
Luksusøl i hellitersflasker på vej til den franske koloni Reunion, øst for Madagascar. Tre ølkuske læsser trækasserne med øl fra lastbil til godsvogn.
Den store ølstrejke slutter 1965
I maj og juni 1965 blev de fynske bryggerier ramt af strejke blandt personalet. Efter seks uger blev arbejdet atter genoptaget og folk kunne igen købe øl.
Tapehallen, Albani 1980
En moderne tappehal, der i modsætning til tidligere, krævede en stor arbejdsstyrke, nu er helt automatisk.