Du skal være fyldt 18 år for at tilgå indholdet på denne side.

Indtast din fødselsdag

Nej, jeg er ikke fyldt 18 år.

Nyheder

06
aug 2018

Vi er med til Odenses nye byfestival

Odense har fået en helt ny byfestival – Generator – der løber af stablen i byens gader fra 6. – 9. september. Og vi er med til at sørge for kolde øl og god stemning, når kunstnere som Benal, TooManyLeftHands og Kongsted spiller op til fest.

Når de studerende i Odense til september skal fejre studiestarten, er vi selvfølgelig med til at tage godt imod dem og andre festglade odenseanere. Festivalen skaber de bedste rammer for de studerende ved at fremvise byens mange funktioner i gadeplan, samtidig med at gode vibes sætter stemningen. Hver dag indtager festivalen nye gader – med nye scener og nye artister. Odenses gader kommer til at summe af liv og kærlighed. Lad os sammen generere den bedste studiestartsfest nogensinde!

Torsdag den 6. september kl. 17-23 skydes festivalen i gang med en stor fest i området omkring Amfiscenen ved Brandts, hvor du kan opleve både live acts og DJ’s på 3 forskellige scener. Konceptet ‘Gadefest On Tour’ står for en af scenerne i samarbejde med Albani og Nunchi. Adgang til festivalpladsen kræver torsdags- eller partoutbillet.

Fredag den 7. september kl. 14-24 er der Block Party i gaderne omkring Gråbrødre Plads, hvor du kan opleve vores co-creators i form af Odenses mange kulturaktører og ildsjæle, holde deres egen kreative fest i festen. Der er gratis adgang til festerne. Med et partout armbånd får du rabat i Generators egne barer.

Lørdag den 8. september kl. 18-03 holder vi et brag af en fest på den gamle slagterigrund på Ruggårdsvej, hvor du kan opleve både live acts og DJ’s på 3 forskellige scener. Adgang til festivalpladsen kræver en lørdags- eller partoutbillet.

Søndag den 9. september afsluttes festivalen med tømmermandscafé i Storms Pakhus, hvor der vil være masser af brætspil og lækker loungemusik. Der er gratis entré, men 20 procent rabat på drikkelse med Generator partout armbånd.

På Generators hjemme- og Facebookside løftes sløret løbende for koncertnavne og events på festivaldagene. (se programmet her)

 

Du skal være 18 år eller derover for at købe billet.

Ka' du li' hvad du læser?

Kategorier

Denne nyhed er tagget som Uncategorized.