Du skal være fyldt 18 år for at tilgå indholdet på denne side.

Indtast din fødselsdag

Nej, jeg er ikke fyldt 18 år.

Rundvisning på bryggeriet
 

Rundvisning på bryggeriet
Har du et ønske om at se, hvordan brygprocessen foregår fra start til slut? Så har du nu muligheden for at opleve det på tætteste hold. Vi har nemlig åbnet op for rundvisninger på Albani og vores mikrobryggeri, Theodor Schiøtz Brewing Company.

I 1859 grundlagde Theodor Schiøtz Albani. Lige midt i Odense. Og siden da har der været stor interesse for øllene og vores fynske bryggeri. Derfor har vi i årenes løb også fået mange forespørgsler fra fynboer og andet godtfolk, der gerne vil have en rundvisning på bryggeriet.

Både for historieelskere og garvede ølkendere
Når du booker en klassisk rundvisning, tager vi dig igennem historien om Theodor Schiøtz, mens du kommer til at opleve det gamle bryggeri. Du får at se, hvordan produktionen foregår i dag, men vi tager dig også med ned i den historiske kælder, hvor de allerførste øltønder ligger. Og så slutter vi selvfølgelig rundvisningen af med smagning af 4 udvalgte specialøl.

Der er også den lidt mere nørdede rundvisning. Her har vi fokus på selve brygprocessen, og det foregår i mikrobryggeriet og vores Anarkist Beer & Food Lab. På denne tur kommer vi helt ned i råvarernes påvirkning af det endelige produkt, og hvordan det matcher forskellige typer mad. Til sidst smager vi 6-7 specialøl, mens vi fortæller om historien bag hvert bryg.

Du har også mulighed for at få testet dine smagsløg med lørdagsotteren. Her tager vi dig gennem en smagning af 8 craft beers, som vil lære dig noget helt nyt om øl. Eneste krav er, at I er minimum 4 personer.

Book en rundvisning
En rundvisning på vores bryggeri er en spændende oplevelse for alle. Også dem, der ikke har den store interesse for øl. Vi tager både imod større og mindre grupper, og vi har rundvisninger i hverdage og weekender.
Du kan læse mere og booke tid her: https://theodorschiotzbrewing.co/tours/

Ka' du li' hvad du læser?

Bord på Anarkist

Når du booker bord på Anarkist, får du mad fra Meyers, som står i vores køkken og laver lækre retter med råvarer fra regionens marker, skove og have. Vi anvender også øllet som ingrediens i retterne og bruger malt, mask og humle som smagsgivere. Maden består af 75% økologi, og vores sammensætning af øl og mad giver dig en gastronomisk oplevelse.