Du skal være fyldt 18 år for at tilgå indholdet på denne side.

Indtast din fødselsdag

Nej, jeg er ikke fyldt 18 år.

Nyheder

09
maj 2018

Albani er igen med på Heartland Festival

For tredje år i træk kan du få øl fra Albani, når du tager en tur i baren til Heartland Festival. Vi har været med siden festivalen løb af stablen for første gang i 2016, og med programmet for i år ser Heartland Festival ud til at blive endnu en magisk oplevelse. Den 31. maj – 2. juni går det atter løs i de smukke omgivelser ved Egeskov Slot.

Heartland Festival har hurtigt opnået stor popularitet ved at kombinere live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. Festivalen henvender sig til et kulturinteresseret og kvalitetsbevidst publikum, og scenerne i Slotsparken omkring Egeskov Slot på Sydfyn kunne ikke være mere passende til disse helt særlige dage.

Musikken er også på et meget højt niveau igen i år. Det bliver en blanding af internationale stjerner og det bedste, som den danske musikscene har at byde på. Du kan bl.a. opleve legender som Van Morrison, Patti Smith og Matt Johnson fra The The samt danske navne som Søren Huss, MØ og CV Jørgensen. Læs mere om musikprogrammet her.

Heartland Festival lægger særlig vægt på, at lokalt producerede råvarer fra Fyn har en dominerende plads i deres FOOD-program. Tasteland er navnet på Heartlands unikke madområde, hvor du får madoplevelser, der er ud over det sædvanlige. Og øllene er selvfølgelig også noget helt særligt. De kommer nemlig fra Albani, Albani Special og Theodor Schiøtz Brewing Co.

Der er altså god grund til at glæde sig til de interessante kontraster, der opstår, når kunst under åben himmel præsenteres i de historiske rammer, som slotsparken ved Egeskov Slot har at byde på.

Vi står klar i baren og glæder os til at tage imod fynboer og andet godtfolk til festivalen, der ikke ligner de andre festivaler, vi kender i Danmark.

Ka' du li' hvad du læser?

Kategorier

Denne nyhed er tagget som Uncategorized.